Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2012: Der er behov for en ny jagtpolitik

Kronik i Frederiksborg Amtsavis den 4. december 2012

Af Søren Wium-Andersen, cand. scient. biolog, Ådalen 15, Hillerød

Det er o.k. med mere vildt på bordet, som foreslået i ”spis vildt kampagnen”, men jagten skal drives på dyr, der ikke er udsatte eller hvor bestandene ikke er kunstigt øgede gennem
opfodring, men er reelt bæredygtige.

Den 24.11.2012 bragte FAA to artikler for at få danskerne til at spise mere vildt som en følge af et initiativ fra foreningen Bæredygtig Jagt. Der stod intet om, at jagten her i landet
er på kollisionskurs med naturgrundlaget eller, at antallet af jægere stiger og jagtarealerne langsomt bliver mindre. Da jagten ikke er bæredygtig, synes der at være behov for en modernisering af jagtloven. Bestandene af kron- og dåvildt er gået frem på grund af omfattende regionale fredninger og fodringer i skovene med den hensigt at fremme bestandene. Indsatserne er lykkedes, men har øget bestanden ud over det bæredygtige, hvilket giver konflikter mellem skovejere og landbrugere. I egne af Jylland er krondyrene nu så talrige, at landmænd hegner mod skoven for at undgå markskader. Alligevel fodres der videre. Det bør stoppes. Alene i Gribskov, der reelt er en dyrehave uden hegn, fodres dåvildtet på 15 lokaliteter. Det resulterer i meget store bestande til glæde for de besøgende og jægerne. Men der køres 120 dyr ned om året, kan jeg læse på Gribskovens hjemmeside. Applus oplyser, at en påkørselsskade i gennemsnit koster 32.000 kroner. Så skaderne for bilisterne alene i Gribskov er på knap 4 millioner kroner om året! Bør jagtejeren ikke sætte et hegn op til vejene, dersom fodringen bliver ved? Jægere har den opfattelse, at vildtet skal kunne
færdes frit, så de vil næppe sætte hegn op. Er det rimeligt, at vildtet skal kunne løbe ud på de stærkt befærdede veje i Nordsjælland?

Mangfoldighed truet
For at sikre lokale turistindtægter og landbrugsproduktionen via jagt og jagtleje bliver meget fuglevildt, de såkaldte skydefugle, opdrættet, udsat, fodret og nedlagt. Der udsættes
i dag cirka 1½ million skydefugle som fasan, agerhøne og gråand. Småsøer med udsatte gråænder forurenes til skade for det naturlige dyreliv. Rottemidler på skydefuglenes foderpladser skader rovdyr og rovfugle, og rævene dræbes i deres yngletid. I forbindelse med udsætningerne drives der såkaldt naturpleje, der beskrives med økologiske plusord som vildtstriber og insektvolde. Det dækker i virkeligheden over, at jagtudlejerne i en kortere periode forsøger at fremme overlevelsen af de industrielt opdrættede skydefugle.
Den form for jagt er ikke bæredygtig og derfor bør udsætningen af skydefugle til industrijagter ophøre. Interessen for at udnytte kødet i de skudte fugle synes faldende. At rense og plukke vildtet i et moderne designer køkken er ikke populært. De skudte fugle ender ikke alle som
farseret vildt på middagsbordet, som foreslået af Bæredygtig Jagt. Nogle fasaner bliver i stedet dumpet i skraldesækkene langs vejene i Vestsjælland på vejen hjem - efter en
spændende jagtdag i naturen.

51 arter kan jages
Der er i dag jagttid på 51 arter. Der skydes 2,3 mio. dyr om året. Heraf udgør skydefugle alene 1,2 mio. Af kragefugle nedlægges der 0,2 mio. Der skydes 130.000 stykker råvildt, cirka 14.000 stykker kron-, då- og sikavildt og 60.000 harer. Det øvrige udbytte fordeler sig på en række arter, ikke mindst vandfugle, med ringe kødværdi. Mange af de trækkende vandfugle, der jages i Danmark, er rødlistede i vore nabolande, og må ikke jages der eller her i landet. Men det negligeres af Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet på trods af, at der i rådet sidder grønne organisationer!
Ambitioner omkring beskyttelsen af vores jagtbare dyr og fugle er begrænset til, at bestandene ikke trues af udryddelse ved den jagtlig udnyttelse.
Et sådant forvaltningsgrundlag og ambitionsniveau er helt utilstrækkeligt til at sikre optimale bestandsstørrelser og den størst mulige biologiske mangfoldighed. De nuværende love og bekendtgørelser giver ikke de nødvendige værktøjer, der skal til for, at der skabes mest mulig fred og ro på vildtets levesteder, desuden mangler der brugbare redskaber, der kan sikre, at de enkelte bestande af de jagtbare arter har optimale størrelser set ud fra et mangfoldigheds synspunkt. Vildtforvaltningen her i landet er alene reguleret gennem jagtbarhed og jagttider af varierende længde.
Det fremgår af jagtloven, at der ikke er jagt i yngletiden. På trods heraf må råbuk og hjorte i dag skydes under brunsten, og hunner af hjortevildtet skydes fra diende lam i oktober.
Når jagten på gråænder går ind 1. september kan 30 % af ællingerne ikke flyve! Loven bør holdes. Jagt før solopgang og efter solnedgang bør stoppes. Dygtige jægere kan ramme selv om det er ganske mørkt, men de kan ikke skelne mellem fredede og ikke fredede andefugle.

Behov for en ny jagtlov

Den intensive jagt i Danmark skaber interessekonflikter. Derfor er der grund til at overveje en ny jagtlov, der tager afsæt i jagt alene på de arter, der har selvreproducerende
bestande og som har en kødværdi. Det drejer sig om måske 16 arter nemlig: Krondyr, dådyr, sika, rådyr, muflon, vildsvin, hare, vildkanin, grågås, canadagås, gråand, krikand,
agerhøne, fasan, ringdue og skovsneppe. Listen bliver snart endnu kortere. For haren er allerede rødlistet i dele af Jylland, og agerhønen er på vej ind på listen, da der mange steder er færre agerhøns end harer.
Ved Odense Fjord er der udlagt et bynært EU-Fuglebeskyttelsesområde af stor rekreativ værdi. I dag kan en lille håndfuld jægere med et par skud tømme hele dette smukke område for fugle. Det er ikke rimeligt.
Så i EU-Fuglebeskyttelseområderne skal fuglene have fred.
Det kan passende ske samtidigt med, at jagten fremover reguleres via naturbeskyttelsesloven og at jagttiderne fremover fastsættes af et nyoprettet Biodiversitets råd, der desuden kan tage hensyn til andre naturbrugere.
Så o.k. for mere vildt på bordet, som foreslået i ”spis vildt kampagnen”, men jagten skal drives på dyr, der ikke er udsatte eller hvor bestandene ikke er kunstigt øgede gennem opfodring, men er reelt bæredygtige.


2012: Der er behov for en ny jagtpolitik

Hare, der er påkørt og trafikdræbt.

En ræveunge, der måske er overladt til sig selv?

Ræven er fredløs. Ræve kan skydes og reguleres hele året ved brug af fælder ved ejendomme, hvor der udsættes skydefugle, og hvor der er udarbejdet biotopplaner.

Vejskilt i Gribskov

Trafikken påkører et stykke hjortevildt hver 3. dag!

Råvildt vejer kun 20-30 kilo, mens de dådyr der påkøres i Gribskov vejer op til 100 kilo.



[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89