Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2011: Jagt truer naturens mangfoldighed

Politiken den 17. november 2011

Af Annette Rosenmunthe, naturdebattør

Skovene genlyder for tiden af skud: Jægerne foretager det, de kalder vildtforvaltning og naturpleje. Forvaltningen af de vilde dyr er nemlig i Danmark lagt i hænderne på dem, der finder fornøjelse i at skyde dyrene og er parate til i gennemsnit at betale 20.000 kr. om året for at få lov til at udføre hvervet.

Men skyder man da ikke dyrene for at få kød på bordet? I enkelte tilfælde får man lidt kød for de mange penge, men hvem har hørt om måltider tilberedt på måge, ræv, husmår, skallesluger og tyrkerdue, som der årligt bliver skudt tilsammen omkring 80.000 af? Selv de mange fasaner har jægerne store problemer med at komme af med på legal vis. Skydeværdien for en enkelt ligger på omkring 350 kr. – kødværdien ved salg til vildthandleren på en sølle femmer.

Men lad nu bare jægerne more sig med at slå ihjel og lemlæste, hvis de samtidig gør noget godt for naturen og dyrelivet. Det gør de imidlertid ikke – tværtom! Jagt forringer på mange måder naturens mangfoldighed, den såkaldte biodiversitet, som vi alle ønsker at bevare. Imidlertid sætter de få procent jægere et så negativt aftryk på den danske natur, at de anses for at være ansvarlige for omkring en fjerdedel af truslerne imod biodiversiteten.

Over halvdelen at jagtudbyttet udgøres af fugle -fasaner, gråænder og agerhøns - opdrættede til skydebrug. Når gråænder udsættes i søer og vandhuller og fodres dér, vil tilførslen af næringsstoffer med algedannelse og forplumring af vandet få det meste andet liv til at forsvinde. Udsatte fasaner i milliontal udkonkurrerer andre arter og smitter agerhøns med nematoden Heterakis gallinarum, der er fatal for agerhøns. Disse klarer i det hele taget meget dårligt at omstille sig fra det kyllingefoder, de er opdrættede på, til deres naturlige føde i naturen.

Såvel harer som agerhøns har meget vanskelige levevilkår i det intensive landbrug. Alligevel skydes de i tusindvis. Andre arter som ederfugle er ligeledes i kraftig tilbagegang uden at vildtforvalterne anbefaler et jagtstop. Ræve og rovfugle søges på det nærmeste udryddet, fordi de konkurrerer med jægerne om skydefuglene. Det betyder, at der er givet grønt lys for – i områder med fasanopdræt - at indfange og skyde ræven året rundt, dermed også i yngletiden. Rævehvalpe må skydes udenfor rævegravene i sommermånederne, hvor jægeren typisk skyder et par legende hvalpe, hvorefter de voksne ræve skyndsomst forlader rævegraven efterladende resten af kuldet til sultedøden.

Det er dokumenteret, at der findes færre rovfugle i områder med skydefugleaktiviteter. Med andre ord er der kraftige indikationer på, at de bekæmpes ulovligt.

Den udbredte fodring af jagtdyrene i naturen tiltrækker rotter og mus, som bekæmpes med gifte af typen Rodenticid, som først slår gnaverne ihjel efter 5-6 dage. Det betyder, at en betydelig del af de arter, som lever af gnaverne, får giften i sig.

Interessen for at sikre biodiversiteten må med andre ord nødvendigvis føre til skarp opmærksomhed på jagtlige aktiviteter – specielt opdræt, udsætning og fodring.






[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89