Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2009: Tak for jeres mod

Af Lili Sørensen, Engparken 5, Karlslunde.


Læserbrev i Ekstra Bladet den 31. oktober 2009:

Tak til ”Operation X”, til Anima og til Ekstra Bladet fordi de, på trods af diverse trusler og politianmeldelser, er modige nok til at vise, hvad der foregår hos pelsdyravlerne. Mit ordforråd er desværre ikke stort nok til at beskrive, hvad jeg synes om det, jeg så på TV2. Syge, sårede, invalide, skræmte og døde dyr, der moslede rundt i små ulovlige bure på størrelse med en opslået avis. Det vi så, var grotesk. En skændsel. Intet under, at avlerne og sælgerne nærmest gik i selvsving i deres forsvar for minkavl. Godsejer Erik Ugilt Hansen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening, medlem af landbrugsrådet, dambrugsejer m.m. – og i øvrigt ejer af en minkfarm med syge, skadede, og døde dyr – udviste den største arrogance, da han blev bedt om en kommentar til de misrøgtede dyr. Man skulle tro, at en ridder af Dannebrog kunne præstere en bedre opførsel end den.
Hvorfor laver man er dyreværnslov, når det tilsyneladende er gratis at bryde loven. Forklaring? Der er så mange penge involveret i skidtet, at alle vender det blinde øje til, alle undtaget ”Operation X”, Anima og Ekstra Bladet.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89