Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2006: Utroværdig kærlighed til dyr

Ekstra Bladet 4/5-2006

Hvordan kan én og samme person (HKH Prinsen) påberåbe sig stor kærlighed til dyr og samtidig finde det sjovt og underholdende at skyde og skamskyde dem? Hvordan kan han se på, at hans gravhunde nedlægger rådyr? Det er en modbydelig og ulovlig måde at udøve jagt på.

Hvordan kan en dyreven få sig selv til at lovprise dyremishandlingsproduktet foie gras, som er forbudt at fremstille i Danmark?

Hvordan kan man have følelser for dyr og samtidig vælge at gå klædt i deres pels? Det er jo helt unødvendigt! Mink lever hele deres ynkværdige liv i ganske små bure, og babysælerne udsættes for køllemassakrer på isen og flås ofte, mens de endnu lever.

Som om det ikke er nok, er det nu blevet kundgjort, at Hans Kongelige Højhed også finder det i orden at spise menneskets bedste ven, det domesticerede kæledyr, hunden. Hvad er da hans dyrekærlighed andet end kejserens nye klæder og spil for galleriet?

Kongehuset krænker med deres alt andet end forbilledlige holdning til dyr mange mennesker og er på kollisionskurs med dyreværnsforeningerne.

Af Annette Illum Rosenmunthe www.respektfordyreliv.dk


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89