Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2008: Medskabningerne i naturen har krav på respekt.

Kronik i Kristeligt Dagblad lørdag den 24. maj 2008

Et lands moralske udvikling er kendetegnet ved den måde, dyrene behandles på, sagde Mahatma Gandhi.

Tingsliggørelsen og misbruget af dyrene er gået for vidt, og jagt forekommer at være noget nær den tåbeligste udnyttelse af dyr, mennesker praktiserer.

De fleste ville vist betakke sig, hvis de selv skulle slagte de dyr, hvis kød de fortærer. Det gælder imidlertid ikke de 3 % af befolkningen - langt overvejende mænd - der er jægere. De har simpelthen gjort aflivning af dyr til deres hobby.

Hvem vil ikke gerne se sig selv som et tolerant og fordomsfrit menneske. Jeg vil, men i forhold til jægerne må jeg melde fra. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan fornøje sig med at slå dyr ihjel. En gammel tradition, påstås det, som godt nok stadigvæk benævnes jagt, men formålet er et ganske andet end tidligere tiders kamp for overlevelse.

Hvis der så endda var tale om, at dyrene dør smertefrit i skuddet, men sådan går det langtfra altid. Næsten lige så ofte anskydes og lemlæstes dyret, hvilket faktisk er en grov overtrædelse af Dyreværnsloven.

Hvordan går man glad og ivrig på jagt næste gang, når man har skudt benene af en and, underkæben af et rådyr eller har hørt en anskudt hares hjerteskærende skrig? De officielle anskydningstal opgøres af jægere i Danmarks Miljøundersøgelser, som er alt for bevidste om, at tallene er afgørende for jagtens renommé. Ifølge erfarne og ærlige jægere er tallene meget for lavt sat. Skydetræning mindsker ikke anskydningernes antal - tværtom! Det fører kun til færre forbiere.

Befolkningen beroliges med, at schweisshundejægere med hjertet på rette sted tager hånd om de anskudte dyr. Desværre er det kun anskudt hjortevildt, de ulejliger sig med at opspore og aflive, selv om andre anskudte dyr må formodes at lide lige så meget. Og hvilken jæger går ikke gerne gratis på jagt efter et nemt skudoffer? Ofte lader de deres hunde gøre det af med hjorten, som i situationen formentlig mest af alt frygter rovdyr. Det er efter sigende en blodig affære, når hundene bider rådyrets kraftige nakke over, men en afveksling fra den traditionelle jagtoplevelse. Hvordan kan det dog være tilladt?

Der er ingen tvivl om, at udøverne mister status og sympati i vide kreds for deres hang til dyreskydning. Man ynder ikke billedet af - på den ene side en flok jægere i opløftet stemning
- og på den anden side dyr i rædsel, sorg og smerte.

Jagtkulturen forbindes ofte med alkoholindtagelse. Ved den årlige jagtgudstjeneste (!) i Svinø Kirke diskes der således op med ”en lille én” i kirken. Det er ikke engang forbudt at skyde dyr i beruset tilstand. Heller ingen synsattest er påkrævet, når man i de mørke efterårsmåneder må skyde ænder 1½ time før solopgang og efter solnedgang. Måske er det derfor, at 6 % af bestanden af den fredede og let genkendelige danske nationalfugl, svanen, er anskudt. Ej heller alder er nogen hindring, når man skal udleve sine påståede urinstinkter.

En 92-årig jæger sad oppe i et træ og kom desværre til at skyde sig selv i benet.

Myterne om jagt er mange og sejlivede. Måske vil man fra jægerside trods alt ikke være sandheden bekendt. Hobbyjagt sammenblandes med regulering af dyrebestande, hvorfor mange mennesker er blevet ofre for den skrøne, at skydningen er en ren barmhjertighedsgerning, der skal skåne dyrene for sultedøden.

Der propaganderes flittigt for at holde jægerbestanden oppe på et magtfuldt niveau. Jægerne deler gavmildt ud af byttedyrene og arrangerer ture for børnehaver og skoleklasser, hvorunder der brækkes (parteres) rådyr og koges minkhoveder (trofæer), fortælles spændende jagthistorier og berettes om jagtens betydning for naturen.

Dyrene tillægges usympatiske og farlige egenskaber, og følelser for dyr latterliggøres. Ingen tvivl om, at jægere har deres helt egen holdning til medskabningerne i naturen. Vildtpleje kalder jægerne det, når de for sjov og underholdning dræber og lemlæster dyrene.

Vildtforvaltningen i Skov- og Naturstyrelsen udøves af personer, der brænder for skydning af dyr.

I Vildtforvaltningsrådet har flertallet af medlemmerne jagtinteresser, hvorfor de fleste beslutninger er givet på forhånd. Også i naturvejlederrollen optræder jægerne ofte. De fremstår som kendere og elskere af naturen. Overværer man en fasanjagt, kan man se, hvordan naturelskerne kører deres firehjulstrukne biler ind på marken og lænet op ad bilerne skyder i hundredvis af opdrættede, gumpetunge fasaner, som af hunde jages op fra majsbeplantningerne, hvorunder de sidder tæt som i en hønsegård.

Det er en bekostelig affære således at få afløb for sin skydeglæde på levende skydeskiver. Af annoncer fremgår, at man formedelst et startgebyr på 3000 kr. kan deltage i en godsjagt, hvorefter man yderligere skal betale 3-500 kr. for hver fasan, man skyder. Når de 25 %, der er skudt helt i stykker sorteres fra, kan resten sælges til vildthandleren for 5-7 kr. pr. stk.

Ikke mærkeligt svirrer rygterne om, at de blot graves i jorden. Kødværdien er ikke høj, men skydeværdien så meget desto større.

Hvad er det så disse vildt- og naturplejere gør for natur og dyreliv? De opdrætter bl.a. over 1 million fasaner årligt, den invasive dyreart, som mange steder helt dominer faunaen. Opdræt af fasaner og andre skydefugle og udlejning af selskabsjagter er en nicheproduktion inden for landbruget, især for de store ejendomme. Erhvervet har selv anslået profitten til omkring 220 millioner kr., men dette beløb udgør mindre end 2,5 % af landbrugsstøtten.

Det er ikke tilladt at holde vilde fugle i fangenskab i Danmark, men det bliver der uden videre dispenseret for til skydeindustrien. Opdrættet præges af husdyrbrugets unoder med næbringe, sammenstuvning og intensiv medicinering. Når fugle holdes så tæt, bliver de let udsat for sygdomme. Der er da også registreret opformering af bl.a. fjerkræsygdommen
Newcastle Disease. Også problemer med skovflåter vil utvivlsomt eskalere.

Opdrætterne har tilladelse til at fange ræve i fælder året rundt - også i ynglesæsonen, fordi ræven kunne forgribe sig på en fasan, før jægeren fik lejlighed til at skyde den. På Bornholm og flere andre steder er ræven stort set udryddet. Yderst uheldigt, for ræven er rotternes vigtigste prædator, og rotterne stortrives med de uhøstede majsmarker og det udlagte korn til skydefuglene. Bestandene af agerhøns og harer er i mange år gået kraftigt tilbage. Hertil angiver vildtforvaltningsjægerne alle tænkelige og utænkelige andre årsager end jagt, men det hjælper vel ikke på bestandens størrelse, at jægerne skyder 60.000 harer om året.

Det siger sig selv, at jægernes indgriben forrykker balancen imellem arterne, ødelægger de indbyrdes grupperinger, og gør dyrene forskræmte. Mange dyr bliver nataktive skønt de genetisk er bestemt til det modsatte. Trofæjægerne går efter de største trofæer og bortskyder dermed de stærkeste og sundeste dyr fra naturen.

Men går man da ikke på jagt for at skaffe sig sundt kød? Nej, kødet er en sidegevinst, som man kun får, når man skyder spiselige dyr på eget territorium.

I gennemsnit bruger hver jæger omkring 20.000 kr. på sin jagthobby om året og skyder 15 dyr, heraf langt de fleste fasaner, gråænder og duer. Hvis ikke det handlede om skydelyst, ville pris og udbytte hænge meget dårligt sammen. Besynderligt er det, at man kun kan skaffe sig ejendomsret over vilde dyr, hvis man har jagttegn og slår dyrene ihjel. Det bringer jægerne på kollisionskurs med mange dyreelskere. I mere end én forstand er der krig på kniven, når jægerne udøver deres fritidsinteresse.

Nuværende og forhenværende jægere besidder omkring 1 million skydevåben. Ikke kun dyrene er i fare af den grund, for disse jagtvåben benyttes flittigt ved de allerfarligste former for kriminalitet.

Der er ingen tvivl om, at dyr har stærke følelser af sorg, angst og smerte og har mere brug for beskyttelse og hjælp end det modsatte i en tid, hvor deres livsbetingelser stadig forringes. Det er dybt krænkende og uacceptabelt, at de vilde dyr i Danmark forvaltes af mennesker, der brænder for at skyde dem, og det er forstemmende, at dyreskydning som hobby i det hele taget er tilladt.

Annette Illum Rosenmunthe
Lundby Hovedgade 63
4750 Lundby
55 76 72 02

Netværkskoordinator i Respekt for dyreliv




2008: Medskabningerne i naturen har krav på respekt.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89