Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2008: Til minde om en bjergzebra

Af Sune Borkfelt

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig nogensinde havde hørt om en bjergzebra, før en bekendt pludselig skød én og kom hjem fra Namibia med skindet, så det kunne blive lavet til et gulvtæppe. Men de er faktisk fascinerende dyr.

Der findes to arter af bjergzebra. Den ene, Equus zebra, lever i Sydafrika på Afrikas absolutte sydspids, og den anden, Hartmanns bjergzebra eller Equus hartmannae, lever i kystnære områder i Namibia og det sydlige Angola. Begge arter er udrydningstruede og er gennem Washington-konventionen beskyttet mod international handel.
Specielt Hartmanns bjergzebra lever op til sit navn. Den er en dygtig bjergbestiger og er i stand til at leve i meget tørre områder og på meget stejle bjergskråninger. Den lever typisk i små grupper af 7-12 individer og er den mest truede af de to arter. Alle disse detaljer om bjergzebraer kender jeg i dag, fordi jeg undersøgte det, da jeg hørte om den bjergzebra, min bekendte havde skudt. Selv havde han naturligvis ikke lavet noget, der bare kunne ligne en indsamling af detaljeret information om de dyr, han skulle ned og skyde. Han var blot taget afsted på en jagtferie til et af de fattigste afrikanske lande, hvor han som rig hvid europæer skulle opvartes af sorte mennesker, skyde en masse eksotiske dyr og smage på kød fra dyr, han ikke før havde smagt på. Håbet var at skyde en gepard, men det lykkedes ikke. I stedet kom han hjem med bl.a. skindet af en Hartmanns bjergzebra, tænderne fra et vortesvin og de lange smukke horn fra en østafrikansk oryx (som dog er langt smukkest, når de sidder på det levende dyr). Rejsen til Namibia var således det hidtidige højdepunkt i en lang ’karriere’ som jæger, hvor han med tilsyneladende stor fornøjelse har skudt på stort set alt, hvad der rører sig i Danmark og Sydsverige og tilmed har været i Kasakhstan for at skyde efter bjørne og ulve. Personligt har jeg en slags målsætning om ikke at være fordømmende overfor andre mennesker, heller ikke i min tanker om dem. Rummelighed, forståelse og tolerance anser jeg for at være nøglebegreber i mit livssyn. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her har med et individ at gøre, som kraftigt udfordrer denne målsætning. Vi kunne dårligt have mere forskellige værdier, og både jagt i sig selv og den konkrete fremgangsmåde på rejsen til Afrika hører til de ting i denne verden, som jeg har sværest ved at forstå. Det hører også lige med til historien, at jeg på det pågældende tidspunkt netop sad og skrev mit speciale, som i høj grad handlede om europæernes udnyttelse af dyrelivet i kolonitiden. Og her var så et menneske, hvis færden i nutiden i den grad afspejlede kolonitidens store jagtekspeditioner, hvor undertrykkelsen af de indfødte afrikanere og udnyttelsen af natur og dyreliv gik hånd i hånd. Det var jagten på det eksotiske, der var i fokus, både for mange af kolonitidens ’eventyrere’ og for min bekendte. I denne sammenhæng skyder man dyr, spiser deres kød og bruger andre dele af deres krop som udstillingsgenstande. Ikke fordi man har brug for kødet – og efter sigende heller ikke fordi det smager godt – men simpelthen for sjov og for at kunne komme hjem til Europa og sige, at man har skudt og smagt eksotiske dyr. Et fænomen, som i øvrigt er udpræget europæisk i den forstand, at jagt for fornøjelsens skyld var yderst sjældent blandt ikke-europæiske folk før kolonitiden.
På mig virker det – både i fortid og nutid – som en ekstremt mærkelig fornøjelse. Hvor den generelle tendens i samfundet, så vidt jeg kan se, er at selv flertallet af de, som spiser kød, ikke ønsker at overvære – og da slet ikke udføre – selve drabet, så har vi her mennesker, som drager ud for at udføre drabet for sjov! Og hvis de – som min bekendte – ikke engang undersøger på forhånd, om en dyreart er truet, så må det være åbenbart for enhver, at de sædvanlige argumenter fra jægerne om, at de elsker og værner om naturen, ret hurtigt falder til jorden sammen med de dyr, der bliver skudt. Danmark er et land med forholdsvist mange jægere i forhold til, hvor lidt natur her er. Der er i Danmark ca. 4 jægere pr. kvadratkilometer, hvilket betyder at lige godt 3,5% af befolkningen er jægere. Til sammenligning regner man med, at kun omkring 1% af befolkningen er vegetarer. Som vegetar og inkarneret jagtmodstander kan det hele under de forhold godt virke lidt håbløst og uforståeligt. Jagt forekommer mig at være noget nær den tåbeligste udnyttelse af dyr, vi mennesker praktiserer. Jeg skal være den sidste til at forsvare almen kødspisning, men den sker trods alt for rigtig mange menneskers vedkommende under en illusion af, at kød er vigtigt eller nødvendigt for at opretholde en god ernæring og at det er kompliceret at undvære det. Den slags illusioner er der ikke ved jagt. Selv hvis man tror på, at nogle dyrebestande nødvendigvis må reguleres ved jagt for at opretholde en balance i naturen (det gør jeg ikke), så giver det stadig ikke nogen bydende grund til, at det enkelte individ skal tage den opgave på sig og da slet ikke til, at man herhjemme hvert år opdrætter tusinder af fasaner og andre fugle, så man kan slippe dem løs og skyde efter dem. Og selvfølgelig heller ikke til at europæere skal tage på jagtferie til Afrika. Det er i sandhed svært at vide, hvad man skal gøre ved sådan et fænomen, men det første skridt må være at informere, så nu har jeg til en start skrevet denne artikel. Dels for at skabe opmærksomhed om et emne, jeg synes er overset – selv blandt dyreværnsforeninger – i Danmark, og dels til minde om en bjergzebra. Ét af de mange prægtige dyr, som fortjener at leve frit i naturen uden truslen fra jægernes rifler.

Du kan læse mere om jagt og jagtmodstand på www.jagtmodstand.dk

Artiklen er tidligere bragt i Vegetaren, nr. 1, 99. årgang (forår 2008), s. 16-17.

Dansk Vegetarforening er stiftet i 1896 og drives på frivillig, idealistisk basis.

www.vegetarforening.dk



2008: Til minde om en bjergzebra


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89