Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2008: Trut og jagttrofæer

Jyllands-Posten den 18. juni 2008

Officielt gik bukkejagten ind d. 16. maj, og jægerne har glædet sig som børn til juleaften. Bukkefeberen raser, og mange steder har de snydt sig til en tyvstart. Ofte følges rå og buk på deres færd i skoven, og når han skydes, reagerer hun med fortvivlet at skrabe i jorden med forbenene. Det er i øvrigt netop på denne tid, hun føder deres fælles afkom.

Trompettrut og jagttrofæer. Kultur, traditioner og naturlig regulering af bestanden. Forklaringer er der nok af.

Det er muligt, det kaldes for ”regulering”, men hvis der hermed menes, at der kun bliver skudt de svage og syge dyr, så er det en sandhed med modifikationer.
Jeg har endnu ikke hørt om en jæger, der stolt fremviser sine trofæer af gamle, svage bukke. Næh, det er de mest prægtige dyr, jægerne går efter. Dem, der skulle videreføre slægten af stærke og stolte dyr.
I stedet kommer de døde udstoppede dyr til at hænge på væggen i privaten og jagtklubben for at samle støv. Fuldstændig nytteløst!

Jægerne har ingen argumenter for at optræde i denne magtposition overfor dyrene med lemlæstelse og drab til følge.

Det er et helt bevidst valg, der foretages, når jægerne går på jagt for at skyde/anskyde dyrene. Et legalt valg – i hvert fald lovmæssigt.

Love og regler skulle jo nødig forhindre selvstændigt tænkende og følende individer i selv at træffe beslutninger om hvorvidt det er i orden at gå på jagt og skyde løs på dyrene.

Det er valg, der træffes individuelt. Valg, der for mig at se må betragtes som dybt amoralske, uetiske og skånselsløse, hvis et menneske iklæder sig grønt tøj og dræberbegær.


Venlig hilsen

Anne-Mette Iversen,
Hesteinternatet af 1999

2008: Trut og jagttrofæer


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89