Profile index



Om foreningen
Ide og formål


Søg: 

2008: Kejserens nye klæder - nu uden pels, tak!

Kampagne fra 1. januar 2008 til 1. januar 2009

I anledningen af Dronningen’s nytårstale, hvor vi alle som en opfordres til at gøre vores for samfundet, er det indlysende også at rette blikket tilbage mod det danske Kongehus. Kongehuset’s individer fungerer som rollemodeller for den danske befolkning og bør selvfølgelig også til en vis grad opføre sig derefter.
Derfor er mange firmaer interesserede i at give gaver, som de kongelige kan vise frem for offentligheden, og dermed skabe opmærksomhed omkring firmaerne’s produkter. Især pelsindustrien har haft held med dette…

Kopenhagen Fur, der er verdens største auktionshus for rå pelsskind, har generøst givet pelsgaver til bl.a. Kongehuset’s nyeste islæt Prins Joachim’s forlovede, Marie Cavallier, der har fået en minkcape. Hun fik dog ikke mulighed for at sige ja tak, da det var Prins Joachim, der modtog den på hendes vegne (Kilde:www.kopenhagenfur.dk/sw21955.asp).
Selv ikke Danmark’s yngste kongelige, Prinsesse Isabella, undgår de danske minkavleres beskyttende opmærksomhed og har fået en kørepose af mink. Hendes storebror, Prins Christian, har tidligere fået en babylift af mink af de gavmilde minkavlere (Kilde:www.kopenhagenfur.dk/sw19060.asp), der giver børnene både fødselsdags- og dåbsgaver.
De glade forældre, Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, har takket mange gange ved at lave gratis reklame for babyliften ved flere lejligheder (Kilde:www.kopenhagenfur.com/sw7178.asp). Kopenhagen Fur venter stadig spændt på, hvornår parret mon får taget Prins Christian’s dåbsgave, en babybæresele af mink, i brug (Kilde: http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw23169.asp).

Men hvordan kunne Kopenhagen Fur dog vide, at pels stod allerøverst på lille Isabella og Christian’s ønskesedler? Måske fordi de efterhånden kender forældrenes ønsker rigtig godt?
Da australske Mary Donaldson for nogle år siden kom til Danmark, var der ellers en smule sprogproblemer i forhold til pelsindustrien. Pelshandleren Viggo Alex Pedersen og bladet Costume troede i hvert fald, at de både måtte anvende billeder af Mary Donaldson i en reklamekampagne for pels samt sælge såkaldte ”Mary Donaldson-spænder”. Desværre glemte Viggo helt at spørge Mary om lov først…
(Kilde:www.landbrug.dk/smcms/Landbrug/Nyhedscenter/Nyhedsarkiv_1/2004/3219/2707/Index.htm?ID=2707&tID=72 og www.anima.dk/dyrenesstemme/nytfraanima.pdf)
Måske skulle de bare have spurgt hende om lov. Kronprinsessen har nemlig været Kopenhagen Fur en stor hjælp og hjulpet dem med at sælge mange minks pelse (Kilde:www.kopenhagenfur.com/sw15094.asp). Kopenhagen Fur huskede nemlig at spørge om lov og forærede endda Mary Donaldson en hellang minkpels i bryllupsgave (Kilde: http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw10774.asp). At det blev lige netop den pels skyldtes, at den - som designeren udtrykte det - harmonerer godt med den blidhed, som Mary Donaldson udstråler.

Kopenhagen Fur har også benyttet svigerinden, den tidligere Prinsesse Alexandra, som blikfang for sine produkter. På ganske fornem vis endda, da hun i forbindelse med sit bryllup med Prins Joachim for åben skærm modtog en minkpels. Markedsføring på absolut højeste niveau – beundringsværdigt!
Men måske skulle vi vende tilbage til Kongehuset’s højeste instans, Dronningen. For hun er bestemt et hjælpsomt menneske. Hun er endda protektor for Dyrenes Beskyttelse, der til gengæld beskytter sin protektor og ikke ønsker at forbyde pelsavl. Dyrenes Beskyttelse vil dog arbejde på at forbedre minkenes tremmeliv (Kilde:www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/minkhjaelpermink), selvom pelsavl ellers i flere EU-lande betragtes som direkte dyremishandling og derfor er forbudt i bl.a. England, Skotland, Nordirland og Østrig, mens lande som Italien, Schweiz, Holland, Tyskland, Sverige og Norge har taget skridt til at stoppe pelsavl (Kilde: www.pelsinfo.dk/fakta/pelsavl.htm).
Dronning Margrethe gør skam ellers sit for at hjælpe dyrene. Hun køber f.eks. minkenes pelse, så den gavmilde pelsindustri får penge til måske en dag at forbedre dyrenes forhold og gøre dyremishandlingen mindre. Dvs. hun køber måske ikke pelsene, men hun agerer velvilligt reklamesøjle for de danske pelsavlere (Kilde:www.kopenhagenfur.com/sw11939.asp og http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw3272.asp samt www.bt.dk/article/20041224/ROYALT/112240017/1276/A).
Så hende er dyrene nok glade for…
Nu er det snart ved at være DIN tur

Det var så lidt om det danske kongehus’ relationer til pels. De kongelige og minkavlerne ser ud til at være fine venner og har en interessant bytteordning med hinanden, så det er vel fint nok eller hvad? Jo, for dem selv måske, men nogle kunne indvende at:

1) De kongelige faktisk er rollemodeller for mange mennesker, der efterligner dem i bl.a. tøjstil. Så måske er det ikke så heldigt, at de kongelige kan bruges af private firmaer til at reklamere for produkter.

2) Det faktisk er dyremishandling, når bl.a. mink skal aflevere sin pels til de kongelige. At dyrene faktisk er nødt til at dø for det. At de faktisk holdes under forhold, der langtfra opfylder deres naturlige behov. At pels faktisk ikke er nødvendigt for mennesker og man kan bruge kunstigt lavet pels.

NU er det DIN tur

Hvis du har nogle af disse indvendinger, så er det en god ide at:

1) Skrive et læserbrev til en avis (og opfordre de kongelige til at frasige sig pels)

2) Skrive til en redaktion (og opfordre redaktionen til at påpege, at de kongelige bør frasige sig pels)

SÅDAN

1) Skriv til debatredaktionen på en avis eller til redaktionen på et magasin eller ugeblad

2) Send ’Kejserens Nye Klæder - nu uden pels, tak!’ videre til en eller flere dyrevenner

3) Punkt 1 gentages så mange gange du vil

Oversigt over danske avisers debatredaktioner:
www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?aid=66414

Oversigt over danske magasiner og ugeblade:
http://mediavejviseren.dk/blade/danske-magasiner.htm

Info om at skrive læserbreve:
www.dr.dk/Undervisning/ByensRum/Laeserbrev/20060705164350.htm
www.venstre.dk/index.php?id=194&0=

Info om pels:
www.anima.dk/pdf/pelsfolder.pdf
www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/minkhjaelpermink
www.kopenhagenfur.com
www.pelsinfo.dk/pelsfaq.htm
www.pelsinfo.dk/fakta/pelsavl.htm
www.pelsinfo.dk

Info om de kongeliges forhold til pels:
http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw23169.asp
http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw10774.asp
http://kopenhagenfur-temp.inforce.dk/sw3272.asp www.bt.dk/article/20041224/ROYALT/112240017/1276/A
www.anima.dk/dyrenesstemme/nytfraanima.pdf
www.bt.dk/article/20041224/ROYALT/112240017/1276/A
www.kopenhagenfur.com/sw11939.asp
www.kopenhagenfur.com/sw15094.asp
www.kopenhagenfur.com/sw7178.asp
www.kopenhagenfur.dk/sw21955.asp
www.kopenhagenfur.dk/sw19060.asp
www.landbrug.dk/smcms/Landbrug/Nyhedscenter/Nyhedsarkiv_1/2004/3219/2707/Index.htm?ID=2707&tID=72


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Emner
Arrangementer
Artikler og breve
Billedgalleri
Digte og kloge ord
Fra det virkelige liv
Gode råd om dyrevelfærd
Høringssvar
KATTENS DAG.
Love og bekendtgørelser
Offentlige kontakter
Vores årsmagasiner


Hesteinternatet af 1999 • Tlf. 40 37 16 89